Tillykke til opfinderen af bl.a. den moderne hængestrop

PE grinPaul Elvstrøm fylder 85 – ja, ja det var jo i går. Jeg har haft den fornøjelse at være medlem af 2 klubber der har hafft Paul Elvstrøm som æresmedlem, nemlig Dansk Piratjolleklub og Multihulls Denmark. Hvis det siger noget er det måske, at det kræver et vist overblik og modenhed at sejle flerskrogssejlads – eller at det bare er der man ender fordi man har problemer med balancenerven?

Vi kender alle en væsentlig del at Paul Elvstrøms historie og bedrifter – ellers se reportage fra DR her – ligesom de fleste af os har haft nytte af de mange fantastiske opfindelser han har gjort – baileren, hængebænken og den moderne hængestrop monteret i bunden – og ikke at forglemme den legendariske Elvstrømblok, som stadigt kan ses på nogle af vore flerskrogsbåde.

Elvstrøm startede sin flerskrogskarriere i Tornado og sluttede i en Dragonfly 800 Special. Højdepunktet var vel da han og Børge Qourning blev fundet på bunden af en kæntret båd – vistnok i Den Botniske bugt. PE tornadoNu er båden jo synkefri og man forestiller sig den begavede samtale, der fandt sted mellem disse 2 hærdede sejlere, mens de sad der påbunden og ventede på at nogen kom forbi – der er nok blevet ‘invented’ et par forbedringer på 800’eren – tiden var dem ligesom givet.

Tillykke til Paul E – manden der måske var den bedste reklamesøjle for flerskrogssejlads vi har haft –  mens han endnu kunne.

Mon ikke  Multihulls Denmark har sendt sit æresmedlem en flaske god vin i anledning af dagen – eller?

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *