Tæt på første levering
De har ventet og ventet og ventet og ventet. ‘Den er klar når den er klar’ blev sloganet undervejs – og møgirriterende for de fleste. Men nu ser det ud til at den er klar til at blive klar. Det vil helt sikkert glæde de mange, der har betalt depositum for at være øverst på listen til at få en af de nye F-22’ere.
Vi har fulgt næsten hver detalje i opbygningen af denne båd, hvilket også har været nødvendigt for i det mindste at bevare blot en smule interesse for projektet.
Måske ikke det mest moderne design af hovedskrog, men meget tro mod F-konceptet. Men der er masser af fede detaljer, der både letter produktionen, fremmer komfort og sejlegenskaber, og som letter de nye ejeres vedligehold af båden.
Alt i alt en lille perle i en tid, hvor bådene bliver stadigt større og dyrere på trods af krisen.
Vi har efterlyst at flere producenter flytter fokus til det stigende antal mennesker, der sætter sjov over komfort og som defor retter blikket mod små trailerbare trimaraner i ‘campingklassen’.
Vi kender én der er på bestillingslisten til levering næste sommer, men måske er der flere.
F-22 har tidligere kunne hjemmebygges, men det stoppede sidste år, da projektet med en værftsudgave endelig tog en form, så selv designeren troede på det. Højland har DK’s eneste F-22 – og den kan ses til Fyncup i næste uge – eller på Roskilde Fjord.
Vi spår denne båd en voldsom succes og kan kun undres over, at der tilsyneladende ikke er andre produvcenter, der er igang med et professionelt setup til en moderne konkurrent til F-22 – eller er der Quorning?
F-22 kan jo næppe kan siges at komme på markedet som en overraskelse.
Så vidt vi kan vurdere kan man ende med en racing-version til under en halv mil.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!