Samarbejde med svenskerne om Texel
Der arbejdes på højtryk for at få en aftale om, hvorledes svenskere kan få målt deres både i henhold til Texel og således få udstedt et målebrev.
Vi har en aftale med en svensk flerskrogssejler om at blive uddannet som Tecxel-måler i det tidlige forår. I forlængelse heraf arbejder vi på, at de svenske både kan blive registreret i Dansk Sejlunion, på linje med de danske både.
Det bliver primært aktuelt for de svenske både der sejler i Öresunds Cup, og de som deltager i FynCup.
Alt taler for, at der findes en solid løsning inden sæsonstart.
På samme vis er der taget kontakt til tyskerne, der har givet en foreløbig positiv tilbagemelding. Også her er det vigtigt at få en aftale, idet der er flere tyske deltagere i danske kapsejladser hvert år. Kutymen har været, at tildele dem et ‘sikkert’ højt mål, hvor ‘sikkert’ betyder, at de får endog meget vanskeligt ved at vinde. Det giver imidlertid ikke bidrag til de serøse kapsejladser, vi gerne vil understøtte, og en aftale med tyskerne er derfor nødvendig.
Vi følger op.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!