Øhavet rundt
Så er en af Danmarks smukkeste sejladser afviklet. Thurø Sejlklub afholder hvert år denne sjove sejlads rundt i det sydfynske. Sejladsen må være det tæteste vi i DK kommer på Tjørn rundt . Det længste stræk uden kursændringer er ca. 5 sømil , der bliver sejlet i snævre løb , strømfyldte passager, og med masser af kursændringer , samtidig med at det er et af Danmarks smukkeste farvande. Derudover er Thurø Sejlklub altid meget gæstfri , og sørger for at der fredag aften er god stemning og en lækker grillmenu .
I år var der 5 trimaraner og en Hobiecat med. Sejladsen blev afviklet under perfekte forhold i 3-8 ms , solskin og varmt. Starterne med kryds gennem Svendborg Sund i meget kraftig med strøm, kryds videre til Avernakø, halv vind til Mørkedybet, læns forbi Rudkøbing, og til sidst skæring i mål, så vi fik ca.1/3 kryds, 1/3 rumskødssejlads og 1/3 halvvind/foran på tværs
Sejladsen blev vundet af Kanoni 2 minutter hurtigere end Lille-T, som var 1 minut hurtigere end Barracuda. Så efter 5 timeres sejlads er de 3 første både placeret inden for ca. 3 minutter, hvilket igen viser, at man kan sejle spændene race efter Texelmålereglen .
Efter sejladsen var der gratis suppe og kolde fadøl.
Denne sejlads kan varmt anbefales , og har potentialet til at blive en flerskrogsnagnet, på linje med Fyn Cup. Så sæt allerede kryds i kalenderen 15-16 August 2014 . Det gør redaktionen[oqeygallery id=15]
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!